HASLE.DK
Turisme > Byer i området > Hasle > Byens historie

Byens historie

Hasle er en gammel by. Den har altid hørt til de mindste på Bornholm. Alligevel har den gennem tiderne ofte formået at spille en fremtrædende og central rolle.

Navnet Hasle (antagelig fra gammeldansk: hasli: "hasselbevoksning"), der er udbredt i hele det gammeldanske område, optræder sent i skriftlige kilder. 1335 benyttes det som betegnelse for øens nordligste af de i alt fire herreder, retskredse, og 1546 for byen, der sikkert er opstået af et fiskerleje. Det vides ikke bestemt, hvornår byen blev købstad med  eneret til håndværk og handel; men den nævnes med sikkerhed som sådan 1555. Det var ved den lejlighed, at byen fik sit eget styre med borgmester og byråd samt byting for eget retsområde. Beliggenheden ved havet og det frugtbare opland gav rige muligheder for dyrkning af grøntsager (gulerødder) og fiskeri (sild, torsk og laks). Om dette middelalderlige Hasle minder stadig det krogede vejnet med små parceller omkring datidens hovedgade, nuværende Vestergade, og den sengotiske kirke, der længe var et kapel og først senere blev en annekskirke til Rutsker. Første gang Hasle for alvor gjorde opmærksom på sig selv var 1658, da byen næppe talte mere end ca. 300 indbyggere. Det var borgere herfra, der gik i første række under opstanden mod det svenske styre få måneder efter hele Østdanmarks afståelse til Sverige. På torvet rejstes 1908 en granitstele til minde om de mænd, der sikrede, at Bornholm siden har været dansk.

Også på anden måde blev navnet Hasle kendt uden for øen. Gennem det 17. og 18. århundrede forsøgtes en industriel udnyttelse af kulforekomsterne syd for byen ved Sorthat strand, Baggå og Mulebyå. Trods store anstrengelser kuldsejlede de mange forsøg. Kun i nødssituationer som under englænderkrigen (1807-14) var der et marked for indenlandsk brændsel. Når kulbrydningen under verdenskrigene (1914-18 og 1940-45) blev lønsom, skyldtes det, at der da var der tale om statsforetagener. Fra slutningen af det 19. århundrede afløstes kulbrydningen af en udnyttelse af lerlagene i kulområdet til produktion af klinker og ildfaste sten, der bar Hasles navn langt ud over landets grænser. Den dag i dag fortæller de idylliske skovsøer syd for byen om den tidlige industrialisering. Sideløbende hermed og til dels afledt heraf opstod lokale industrier (stenindustri, maskinindustri m.m.), ligesom byen fik en moderne havn med dampskibsforbindelse til hovedstaden. En målbevidst skovbeplantning af de tidligere sandflugtarealer skabte lystskoven syd for byen. Turismen blev nu også et erhverv. På denne tid var det arbejdere og fiskere, der udgjorde rygraden i befolkningen, der var i hastig vækst (1769 445 indbyggere, 1850 853 og 1930 1335). Et demokratisk bystyre blev indført 1837. Det industrielle Hasle oplever vi i bybilledet med torvet, det gamle rådhus og gadenettet fra Korsgade i nord til Grønnegade og Østergade i øst. Storegade blev samtidig hovedgade.

Med kommunalreformen 1970 begyndte den seneste udvikling. Hasle, der da talte 1670 indbyggere i byområdet, blev administrativt centrum for en primærkommune omfattende også de tidligere Rutsker, Klemensker og Nyker sognekommuner. Mellem Fælledvej i sydvest og Storegade-Svalhøjvej i nordøst opførtes foruden en kommunal administration og et plejehjem et helt nyt boligkvarter. Den seneste havneudvidelse fra 1980´erne er et andet udtryk for udviklingen i perioden. Med den ændrede erhvervsstruktur er byens befolkningssammensætning i dag langt mere differentieret end i tidligere tider.

Ebbe Gert Rasmussen
dr. phil.