Brogårdsstenen
Brogårdsstenen er Bornholms største runesten. Den blev fundet 1868 som dæksten i en bro ved Bagå, og i 1965 blev den anbragt mellem på vejen mellem Rønne og Hasle i T-krydset, hvor Simblegårdsvej drejer af mod Klemensker.
Indskriften er fra ca. 1100: "Svenger lod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster".
Der er rigtig mange runesten på Bornholm. Hovedparten af de ca. 40 bornolmske runesten, som er bevaret i dag, kan findes ved kirker og broer, hvor de har været genanvendt som byggematerialer. De fleste bornholmske runesten har et kristent præg og er rejst mellem 1050 og 1150, dvs. efter at skikken ophørte i det øvrige Danmark.



|