HASLE.DK
Turisme > Seværdigheder > Naturperler > Rutsker Højlyng

Rutsker Højlyng

Da en del af Rutsker Højlyng i 1930 blev fredet, blev det bestemt, at "de på arealerne beliggende store sten fra istiden ingensinde må fjernes, flyttes, kløves, undergraves eller på anden måde gøres til genstand for noget angreb, der kan påvirke den tilstand, hvori de hidtil har henligget".

Af stedets mange store vandreblokke er Rokkestenen den kendteste med en vægt på godt 20 tons. Den kan desværre ikke rokke for tiden.

I Rutsker plantages nordvestlige hjørne er der en stor stensamling, Stenrøret, der antagelig er dannet af mennesker, men det er uvist, hvad stedet er blevet brugt til.