Byforskønnelsesprisen

Prisoverrækkelse: Byting hædrer forskønnelse af gård
Af: Henrik Nielsen
Ejendommen opfylder de præmisser, der er fastsat

Kaj Erik Mortensen fra Hasle Byting overrækker byforskønnelsesprisen til Ole og Jytte Kofod fra Brobækkegård.

En gennemgående modernisering af Brobækkegård har modtaget årets udgave af Hasle Bytings Byforskønnelsespris. Prisen blev fredag eftermiddag overrakt til Jytte og Ole Kofod, som de seneste år har omdannet ejendommen fra en gård med svineproduktion til en lystgård. Det har givet hele Hasle et løft.

– Ejendommens beliggenhed gør, at når man kommer til Hasles bygrænse fra nord, så føler man sig budt velkommen til Hasle. Den imødekommenhed, Hasle ønsker at være kendt for, bliver her forstærket. Man nyder det smukt anlagte haveanlæg og de nyrenoverede bygninger, og kigger man til højre, har man udsigt over havet og havnen, sagde formand Kaj Erik Mortensen fra Hasle Byting i sin tale i forbindelse med overrækkelsen.

Det var fjerde gang, Hasle Byting uddelte sin byforskønnelsespris, og bytinget observerer løbende, at mange borgere holder deres huse pænt. I år havde bytinget modtaget en del forslag og henvendelser, og i bestyrelsen var der hurtigt enighed om at belønne Jytte og Ole Kofod og Brobækkegård.

– Ejendommen opfylder de præmisser, der er fastsat, så det var ikke en svær beslutning for bestyrelsen at udpege denne som vinder.

Læs mere om prisoverrækkelsen og om et ganske særligt ur i Bornholms Tidende lørdag.

Byforskønnelse 2014

 

 

 

 

 

Foto: Jens-Erik Larsen

 

2012

Richardt Vang-Olsen fra Hasleegnens Lokalhistoriske Arkiv har undersøgt lidt historik omkring vinderejendommen 2012:

Iflg. BBR er den opført i 1872, men det er ikke korrekt iflg. skøde- og pantebrevsprotokoller er den solgt 1. gang i 1821 af Jens Madsen til Cathrine Koefoed, i 1843 er den overtaget af Anders Peter Pedersen, i 1865 af Maren Kirstine Thomsen, i 1884 blev den solgt til Hans Peter Andreas Hansen og blev efter hans død overtaget af enken Johanne, i 1936 blev den overtaget af en snedker Otto Hansen og i 1939 overtaget af Louis Chr. Nielsen. Louis var søn af Valdemar Nielsen der også har beboet ejendommen, som i 1943-44 blev delt op i 14a og 14b mellem Louis og søsteren Nancy gift med Herman Jørgensen. Nuværende ejer overtog 14b i 1995 og 14a i 2005 og fik dem igen sammenlagt til en ejendom i 2009. Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering i årene 2010-2012

Prisen gik til Leif Skov Jensen, Korsgade 14, 3790 Hasle:

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

Billedet er taget af Hasle Nyts fotograf, Ole Barfod