Poulsgaard i Storegade 99, 3790 Hasle er en af byens oprindelige gårde – denne fra 1756.
Den er registreret som bevaringsværdig og må ikke rives ned. Der er bopælspligt.
Nu er gården til salg igen. Efter de seneste salg af gården har vi set, at hverken bopælspligt eller vedligeholdelse har haft høj prioritering.
Kan vi risikere, at der kommer endnu en køber, som jo synes, det er billigt (når man ikke ser på genopbygningsprisen og/eller kommer overfrâ) eller meget romantisk, når man ser det i forbifarten…..
….men som knækker halsen, fordi så meget skal laves og dermed lader gården og historien forfalde endnu mere?
Vil én af jer/os købe gården og passe den med respekt for historien? Kan vi gå sammen om noget, fx i en fond og/eller en forening? Har I andre ideer?
KOM TIL MØDE PÅ DET GAMLE RÅDHUS PÅ TIRSDAG 3. NOVEMBER KL. 16:30. Indgang via Rådhusgade. Helt uforpligtende.
Hilsen Britta Helweg-Larsen
