Baggeåen
98
Baggeåen er en lille å med en stor historie, der går mere end 1000 år tilbage. Når man står ved Baggeåen, ser man måske bare en lille, fredelig å, men landskabet omkring gemmer på historier både fra Vikingetiden og Hasles industrielle fortid. Man skal forestille sig mennesker, der for næsten 1000 år siden færdedes i dette område. I området brugte man Brogårdsstenen, som er en stor runesten fra 1050 – 1100 tallet ( se beskrivelse af denne under Rutsker og omegn) som bro over Baggeåen.
Baggeåen gemmer også på spor fra Hasles store Klinkerindustri, da der i området ved åen blev gravet ler til Hasle Klinker – og Charmottestensfabrik. Senere blev disse lergrave fyldt med vand og er idag smukke søer i området.
Baggeåen har forbindelse helt ud til Østersøen og det betyder, at havørred kan vandre fra havet og gennem Baggeåen op i søerne. Og husk – Baggeåens udløb er et fredet område, så der må ikke fiskes ved selve åens udløb.
Praktisk information
Adresse
Tag gerne udgangspunkt i Havvej, 3790 Hasle og gå ind i området.
Åbningstider
Offentligt område.
Faciliteter
Ingen
Tilgængelighed
Skovstier – kuperet terræn