Bornholms Tekniske Samling
75
Bornholms Tekniske Samling er en tidsrejse med masser af dimser. Hvis man synes, at gamle maskiner, biler, radioer, traktorer og ting fra vores bedsteforældres tid er spændende, så skal man sætte rigtig meget tid af til Bornholms Tekniske Samling, for der er virkelig meget at kigge på. Museet har 4000 m2 udstillinger og samlingen spænder over cirka 150 års teknisk udvikling og hverdagsliv.
Her kan man gå fra gamle motorer og landbrugsmaskiner til radioer, telefoner, keramik, vaskemaskiner, køretøjer og et gammelt trykkeri. Der er også et helt stuehus, hvor man kan få et kig ind i, hvordan et almindeligt hjem kunne se ud før i tiden. Der sjove ved dette sted er faktisk også, at man nogle steder må røre ved tingene.
Museet drives af frivillige, som ofte kan en god historie om tingene. Der er en helt speciel stemning på stedet, så kom ikke kun for teknikken men kom for nostalgien, historierne og følelsen af at besøge en verden, hvor tingene er blevet repareret i stedet for bare smidt ud.
Praktisk information
Adresse
Borrelyngsvej 48, Rutsker, 3770 Allinge
Åbningstider
Fra 1. maj og til efterårsferien dagligt 10 – 16