Karetmagergaarden

22

En sidegade til Hasle Torv er Havnegade. Det er byens eneste og Bornholms mindste gågade.

Midt i gågaden ligger Karetmagergaarden, som er en af Hasle Købstads ældste bygninger, og der har med sikkerhed ligget en gård på stedet helt tilbage til 1600-tallet.
Efterhånden som karetmagerhåndværket forældedes og uddøde, forfaldt bygningerne.
I 1993 besluttede man at renovere bygningerne og føre dem tilbage til det oprindelige udseende – næsten da.
Det vil sige, at facaden mod Havnegade er renoveret således, at den har sit udseende som efter en større ombygning i 1880-82, mens vestgavlen og til dels sydfacaden er tilbageført til sit udseende før denne ombygning.

Karetmagergaarden har i løbet af de seneste 30 år rummet bl a turistinformation, vævestue og kunsthåndværkerudstillinger, og have og bygninger har været benyttet til markeder og kulturelle arrangementer.

Gården er nu privat bolig.

Praktisk information

Adresse

Havnegade 1, 3790 Hasle

Scroll to Top