Marevadstenen
15
På den gamle kirkegård ved Hasle Kirke står Marevadsstenen – en næsten 2 meter høj runesten, der fortæller en lille, men rørende historie fra Bornholms fortid. Stenen er omkring 900 år gammel og stammer fra tiden omkring overgangen mellem vikingetiden og middelalderen.
På stenen står der, at Ølak lod stenen rejse til minde om sin far, Sasser, som var en god bonde. Indskriften slutter med et ønske om, at Gud og Sankt Mikael må hjælpe hans sjæl. Man kan altså sige, at det var datidens måde at sætte en varig mindesten over en, man holdt af. Kig efter korset midt i stenen og de slyngede mønstre, som omkranser indskriften. Det er meget fine detaljer, der vidner om, at det er et vigtigt minde om et mennesker, man holdt meget af.
Stenen har også haft et lidt omtumlet liv. Den blev fundet i 1851, hvor den var blevet genbrugt som en del af en bro ved Marevad – mellem Hasle og Klemensker. I 1853 blev den flyttet til kirkegården ved Hasle kirke, hvor den står i dag.
Så når I næste gang besøger Hasle Kirke, så gå en tur rundt på den gamle kirkegård. Her finder I Marevadsstenen som en lille hilsen fra fortiden – og som bevis på, at kærligheden til familien og ønsket om at blive husket er noget nyt.
Praktisk information
Adresse
Kirkegade 4 A, 3790 Hasle.