Skovbadeskoven
102
Skovbadeskoven i Hasle er et dejligt sted af gå en tur, hvis man trænger til ro og frisk luft. Skovbadeskoven er meget ny og blev tilplantet i marts 2026. Skovbadeskoven er en del af Hasle Lystskov og ligger tæt på både by og hav.
Navnet Skovbadeskoven henviser til ideen om at bade i skoven – ikke i vand men i naturens stemning. Tanken minder om den japanske tradition shinrin-yoku, som betyder skovbadning. Her handler det om at sænke tempoet, trække vejret dybt og være til stede med alle sanser i skoven. Man kan lægge mærke til træernes dufte, fuglenes lyde, lyset mellem grenene og følelsen af skovbunden under fødderne.
Skovbadning er ikke en konkurrence eller en bestemt motionsform. Det handler snarere om at give sig tid til at være i naturen uden et bestemt mål. Man kan gå en stille tur, sætte sig på en bænk eller bare nyde skovens lyde.
Praktisk information
Adresse
Hasle Lystskov, 3790 Hasle – Parker evt. ved Fælledvej
Åbningstider
Offentligt område
Faciliteter
Ingen
Tilgængelighed
Skovstier – let tilgængeligt.