Vandmøllen

59

Vang Vandmølle er fra 1811 og er en af Bornholms gamle vandmøller. Den ligger lidt gemt nede ved Ringe Bæk og er bygget direkte ind i den stejle skrænt.

Møllen brugte vandkraft til at male korn, men den har ikke været i drift i omkring 100 år. Den var faktisk så forfalden, at den i 1920`erne nærmest lå i ruiner, men den blev reddet og senere overtaget af Foreningen Bornholm.

Og nu har den fået en ordentlig kærlig hånd igen. I 2025 blev den gennemrestaureret, så den i dag står flot med blandt andet nyt repareret stråtag og restaureret mølleværk. Restaureringen kostede omkring 650.000 kroner. Så Vang Mølle er et stykke bornholmsk historie, som man – heldigvis – har gjort en stor indsats for at bevare.

Praktisk information

Adresse

Vandmøllevej 8, 3790 Hasle. Parkering ved Vang Havn – gå ind i landet ad Vandmøllevej og følg stien, til I finder vandmøllen.

Scroll to Top